Skoleindskrivning

Den første torsdag i november holder vi åbent hus og indskrivning til alle årgange, men især til den kommende børnehaveklasse.

Her kan man møde repræsentanter for lærerværelse og bestyrelse og høre lidt om skolen og dens dagligdag. Der er også rig lejlighed til at stille spørgsmål. Herefter indskrives barnet i "den store bog" og forældrene udfylder diverse blanketter.

Alle er velkomne denne dag, også hvis man bare er "nysgerrig". 

Udover indskrivningen denne dag, foregår der også indskrivning løbende, så hvis du ikke kan komme på dagen eller blot vil have svar på dine spørgsmål, så er du altid velkommen til at ringe på skolen: 98 67 60 42

Hvis man vil være sikker på at få plads til sit barn, er det en god idé at blive skrevet op i god tid. Så er man sikker på at få sit barn optaget i den ønskede årgang. Ring på kontoret: 98676042